Brev:
Ammevaner
Kære Helen.
Jeg har længe fulgt med i din brevkasse, når der er noget som jeg har været frustreret over. Og hver gang nyder jeg at læse dine svar. Jeg synes du har en anerkendende og kærlig tilgang til forældreskabet og barnets udvikling.
Nu har jeg endelig fået meldt mig ind i klubben, så jeg også kan benytte mig af din viden.
Jeg skriver til dig vdr. ammevaner.
Baggrund:
Jeg har en pige Frederikke på snart 6 mdr., som har haft kolik indtil hun var ca. 4 mdr. Igennem hele perioden har hun været rigtig glad for brystet. Jeg har været meget opmærksom på, at hun ikke bruger brystet som sut, og synes det er lykkedes nogenlunde. Dvs. at jeg tager hende fra brystet, når hun ikke aktivt spiser. Frederikke bruger næsten ikke sut (kun når hun er træt) og vil slet ikke tage flaske.
Dilemma:
I nogle perioder synes jeg at amningen kører skævt, dvs. at hun spiser lidt men hyppigt. Og nu er vi landet i en sådan periode igen.
Jeg er helt opmærksom på, at min datters adfærd er et resultat af min, og derfor kan det ligeså vel være mig der har en dårlig vane med at lægge hende til brystet for ofte. Det håber jeg du kan belyse. Det kan også være at hun er i et appetit-spring, men så har hun været det i over 1 mdr. nu. Jeg synes generelt Frederikke har været svær at læse ift. hvornår hun er sulten, hendes primære signal er klynken/gråd og lidt ekstra sutten på legetøjet.
Mit største dilemma er, at jeg er i tvivl om hvornår det handler om sult og hvornår det er tryghed. Særligt fordi hun jo faktisk spiser aktivt, når hun lægges til brystet.
Det skal siges at Frederikke hurtigt bliver distraheret, når hun spiser. Også selvom vi er derhjemme. Så spiser hun aktivt i 5-10 minutter, slipper brystet og kigger. Bliver ked af det når jeg forsøger at lægge hende til igen eller skifte bryst – og derfor laver vi noget andet. Frederikke følger sin vækstkurve, trives generelt og udvikler sig som hun skal.
Forsøgt:
Jeg har forsøgt at amme på klokkeslæt med 2 ½ - 3 timers interval, hvilket er lykkedes ganske fint om dagen – men det har udløst en masse natteroderi, hvor jeg er oppe 5-6 gange for at amme/trøste/trække tiden til næste amning.
Så nu er jeg begyndt at ”tanke hende op” om dagen, dvs. tilbyde bryst 2 gange i hendes vågne ...
... periode på 2 timer. Det har dog endnu ikke givet resultat ift. nætterne, hun spiser stadig hver 3. time. Og måske er det bare lige en overgangsperiode, fordi hun også er startet på grød for ca. 4 uger siden.
Jeg vil gerne forsøge at beskrive dagsrytmen, men den varierer stadig en del, fordi hun nogle gange sover 45 min. af gangen og andre gange 1 ½ time. De fleste dage er det 3 lure af 45 min. også er hun vågen op til 3 timer inden putning.
Min dagsrytme ser cirka sådan ud:
Vågner mellem kl. 7-8: Har fået mad ca. 1 time inden. Er vågen i 2 timer, amning inden lur
Efter lur nr. 1 får hun grød (ca. 5 tsk ), vand af kop (1/2 snapseglas) og amning.
Er vågen i 2 timer, tilbydes bryst inden lur nr. 2.
Hvis hun vågner kl. 07 og kun sover 45 min. af gangen, så får hun 4 lure i løbet af dagen. Når hun vågner af den sidste lur får hun grød og vand igen.
Hun bliver puttet til nat ved 19-tiden, og hun bliver ammet 3-5 gange. Jeg ammer mellem 8-9 gange i døgnet.
Hvad i alverden skal jeg gøre? Og gør jeg det rigtige? Jeg er frustreret over at jeg ikke kan tage nogle steder, fordi jeg ikke ved hvornår hun skal spise igen. Jeg er frustreret over at jeg ikke får min nattesøvn.
Så har jeg også lige 2 tillægsspørgsmål:
1. Afføring.
Hvor tit skal Frederikke have afføring? Lige nu har hun afføring x 2 ugentlig, som er tykkere end modellervoks. Så jeg er opstartet med movicol ¼ brev x 1 dgl ( i samråd med egen læge), og det har givet en mere lind afføring, men ikke hyppigere.
2. Putning.
Når Frederikke bliver puttet tager det ml. 45 min. – 1 time, hvor hun spiser fra begge bryster i over halvdelen af tiden. Det ender med at hun næsten falder i søvn der, og jeg har held med at give hende sutten inden hun falder helt hen. Derefter lægger jeg hende i tremmesengen. Jeg har svært ved at ”amme færdig”, så feks. far kan tage over på putningen og hun kan lære at falde i søvn i tremmesengen.
Jeg forsøger at lægge hende over i tremmesengen så hurtigt jeg kan når hun har fået sutten, men gør jeg det inden hun er faldet helt i søvn, så vågner hun efter 45 min, grædende og kan kun falde til ro ved brystet – hvor hun så spiser aktivt - så jeg er i tvivl om det er et fysisk behov eller tryghed. Jeg synes efterhånden det er slidsomt.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...
2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hyppigere afføring efter start med skemad
Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...
10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.